Bestyrelsen 1

Alt i mens sommersolen bagte og temperaturen steg til strand og sauna-grader afholdt Dansk Kunstnerråd i fredags konstituerende møde for den nye bestyrelse for perioden 2018-2019. Dansk Kunsterråds bestyrelse byder velkommen til nye medlemmer for perioden og ser frem til samarbejdet med erfarne kræfter: ”Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde i Dansk Kunstnerråd. I den kommende periode vil vi bl.a. sætte fokus på kunstens rolle i hele Danmark, igangsætte et nordisk projekt med kunstambassadører og fortsætte vores arbejde for at fremme kunst og kulturens rolle i skolerne i hele landet. ” udtaler Jørgen Thorup, som er formand for Dansk Kunstnerråd.

 Anders Laursen overtager næstformandsposten efter Lena Brostrøm Dideriksen i den kommende periode mens Bo Gunge og Michala Paludan begge er nye bestyrelsesmedlemmer.

Den nye bestyrelse for perioden 2018 – 2019 består af i alt 9 medlemmer, som er individuelt valgte men kommer fra forskellige kunst-og kulturpolitiske organisationer.  

Jørgen Thorup(formand), indstillet af Danske Populærautorer (DPA )og valgt som formand ved Dansk Kunstnerråds årsmøde

Anders Laursen(næstformand), indstillet af Dansk Musikerforbund (DMF)

Lena Brostrøm Dideriksen, indstillet af Dansk Artistforbund (DAF)

Nis Rømer, indstillet af Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Jan Thielke, indstillet af Danske Skønlitterære Forfattere

Bo Gunge, indstillet af Dansk Komponistforening

Frederikke Friederichsen, indstillet af DJ Fotograferne

Katja Holm, indstillet af Dansk Skuespillerforbund (DSF)

Michala Paludan, indstillet af Unge Kunstformidlere (UKK)

En STOR tak til Niels Rønsholdt og Iben Elmstrøm for det gode samarbejde i den forgangne periode.

Ved spørgsmål kontakt sekretariatet v. sekretariatschef

Anne-Mette Wehmüller på 21 34 00 00.