Ytringsfrihed og selvcensur
Pressemeddelelse den 11. januar 2010
Ugebrevet A4 har lavet en undersøgelse om ytringsfrihed i dele af kunstlivet i Danmark. Den fokuserer på Muhammedsagens indflydelse på danske kunstneres mulige selvcensur og kommer til enøjede konklusioner om at sagen har indsnævret ytringsfriheden og øget selvcensuren blandt danske kunstnere. Det er en voldsom forenkling af forholdene.
Ytringsfrihed er en hjørnesten for kunstnere og for et demokrati. Muhammedsagen er en alt for snæver synsvinkel at undersøge den ud fra. Ytringsfriheden for kunstnere er under et meget større og voldsommere pres fra andre sider end fra fanatiske muslimer. De nationale og internationale kommercielle kræfter på kunstområderne og dermed kravet om salgbarhed, bestsellere, megahits, er en langt større fare for kunstnernes frihed. En anden stor fare er problemerne med at sikre kunstnere indtægter fra de digitale medier til fortsat produktion. Det er langt større og mere styrende kræfter i forhold til ytringsfriheden.
Selvcensur er en mere kompleks størrelse at forholde sig til. I sig selv er den naturligvis en hindring for kunstnerisk udfoldelse, men forhold som almindelig anstændighed og respekt for andre menneskers (religiøse) følelser kan og bør ofte spille en rolle, selv om provokationen måske er en tydelig del af danskernes folkekarakter – og naturligt nok af danske satirikeres måde at arbejde på.
Trusler om vold for ikke at tale om udførelse af vold på grund af holdningsytringer er naturligvis under ingen omstændigheder acceptable. Men A4-undersøgelsen er tydeligt ude i et bestemt politisk ærinde: ytringsfriheden er truet af rabiate muslimer, og det er at gøre en stor sag alt for lille.
Franz Ernst
formand
Dansk Kunstnerråd
Ytringsfrihed er en hjørnesten for kunstnere og for et demokrati. Muhammedsagen er en alt for snæver synsvinkel at undersøge den ud fra. Ytringsfriheden for kunstnere er under et meget større og voldsommere pres fra andre sider end fra fanatiske muslimer. De nationale og internationale kommercielle kræfter på kunstområderne og dermed kravet om salgbarhed, bestsellere, megahits, er en langt større fare for kunstnernes frihed. En anden stor fare er problemerne med at sikre kunstnere indtægter fra de digitale medier til fortsat produktion. Det er langt større og mere styrende kræfter i forhold til ytringsfriheden.
Selvcensur er en mere kompleks størrelse at forholde sig til. I sig selv er den naturligvis en hindring for kunstnerisk udfoldelse, men forhold som almindelig anstændighed og respekt for andre menneskers (religiøse) følelser kan og bør ofte spille en rolle, selv om provokationen måske er en tydelig del af danskernes folkekarakter – og naturligt nok af danske satirikeres måde at arbejde på.
Trusler om vold for ikke at tale om udførelse af vold på grund af holdningsytringer er naturligvis under ingen omstændigheder acceptable. Men A4-undersøgelsen er tydeligt ude i et bestemt politisk ærinde: ytringsfriheden er truet af rabiate muslimer, og det er at gøre en stor sag alt for lille.
Franz Ernst
formand
Dansk Kunstnerråd
